Metoder til behandling af kronisk stress

ANNONCE

En enkelt stresscoaching-session koster 900 kr. – og for mange er det det første konkrete skridt, de tager, efter at have gået med en løbende træthed i måneder eller år. Kronisk stress er ikke bare ‘at have travlt’. Det er en tilstand hvor kroppen er låst i beredskab, og hvor hverken krop eller sind får lov at falde til ro. Der findes metoder der virker, men de kræver at vi forstår, hvad vi egentlig har med at gøre.

Kronisk stress forsvinder ikke af sig selv

En af de mest sejlivede misforståelser er, at en uges ferie eller et par rolige weekender kan rette op på langvarig stress. Det kan de ved akut stress. Men ved kronisk stress rækker hvilen ikke.

Stress er grundlæggende en biologisk respons. Ved akut stress er den kortvarig: du mærker pulsen stige, du handler, og bagefter falder kroppen til ro igen. Det er sådan kroppen er bygget til at fungere.

Ved kronisk stress bliver det anderledes. Presset er løbende, og kroppen når aldrig helt ned i gear igen. Nervesystemet står konstant i beredskab, og over tid belaster det både krop og sind. Du kan sove en hel weekend og stadig vågne træt, fordi det ikke er søvn alene, der mangler.

Hvis trætheden og uroen har stået på i uger eller måneder, er det et tegn på, at stressen har skiftet karakter, og at det giver mening at søge behandling af kronisk stress frem for at håbe på bedring.

Tegn på at stressen er blevet løbende

Mange tror, at de nok selv mærker, hvornår stress bliver et problem. I praksis sker det modsatte. Symptomerne kommer snigende, og du vænner dig til dem, indtil de føles som din nye normal.

Der er nogle tilbagevendende tegn, som er værd at tage alvorligt:

  • Søvnproblemer, hvor du enten har svært ved at falde i søvn eller vågner og ikke kan sove igen
  • Koncentrationsbesvær og en følelse af at tankerne glider fra dig
  • Irritabilitet over småting, der tidligere ikke rørte dig
  • Kropslig spænding i nakke, kæbe eller skuldre, som ikke slipper
  • En følelse af tomhed eller ligegyldighed over for ting, du før holdt af
  • Hukommelsessvigt og flere fejl i hverdagen end normalt

Det lumske er, at symptomerne sjældent opleves som alarmerende hver for sig. Først når de har hobet sig op over tid, går det op for de fleste, hvor galt det står til.

Søvn er ikke blød behandling

Under dyb søvn falder niveauet af stresshormoner, og kroppen reparerer sig selv. Dårlig søvn og stress forstærker hinanden i en cyklus, der kan være svær at bryde.

Derfor er det en reel del af behandlingen at arbejde med søvnen:

  • Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag
  • Skru ned for tempoet den sidste time inden sengetid
  • Læg skærmen væk i god tid, så hjernen kan nedstyre

Stresscoaching og psykoterapi løser to ting

Stresscoaching og psykoterapi er ikke det samme. De arbejder med forskellige ting.

Stresscoaching er fremadrettet. Her handler det om at få overblik over, hvad der dræner dig, og om at lægge konkrete strategier for at reducere presset. Du arbejder med prioriteringer, grænser og handlemuligheder i det liv, du står i lige nu.

Psykoterapi går dybere og arbejder med de mønstre, der ofte ligger under stressen: perfektionisme, en vane med altid at sige ja, eller en grundlæggende følelse af aldrig at være god nok. Det er de ting, der har tendens til at genskabe stressen, selv når de ydre omstændigheder ændrer sig.

Annegrethe Williams er et eksempel på en fagperson, der kombinerer begge tilgange. Hun er certificeret coach og psykoterapeut MPF med praksis i København og arbejder med en bred metodepalet, der rummer NLP, psykoterapi og coaching.

Hvis stressen primært handler om en akut arbejdsbyrde, kan coaching give hurtigt overblik og retning. Hvis du gang på gang ender i de samme stressmønstre uanset job eller omgivelser, er psykoterapi ofte det, der skal til.

For mange giver et kombineret forløb mest mening: coachingen skaber ro i hverdagen her og nu, mens terapien arbejder med rødderne, så du ikke havner samme sted igen om et halvt år

Professionel hjælp er ikke svaghed

Den mest udbredte misforståelse er, at det at søge hjælp betyder, at man ikke kan klare sig selv. De, der venter længst, er tit dem, der insisterer på at håndtere det hele på egen hånd.

Kronisk stress er ikke et karaktertræk, du kan tænke dig ud af. Det er en tilstand i nervesystemet. Ligesom du ville gå til lægen med en skade, der ikke heler, giver det mening at få professionel støtte, når stressen ikke slipper. At bede om hjælp i tide er et tegn på, at du tager dig selv alvorligt.

Et konkret eksempel er Stress Coach Annegrethe Williams, der som certificeret coach og psykoterapeut i København arbejder med lige den kombination.